Kreativitet
Der er i alt 75 blogindlæg på 10 sider
Skrevet af Ditte | Den 15. august 2010 kl. 16.41 | KreativitetNatten til i går drømte jeg om en tur i genbrugsbutikker og loppemarkeder. Jaja, jeg drømmer nogle mærkelige ting
, men alligevel besluttede jeg, at det nok var et tegn
så jeg brugte formiddagen på at kigge i diverse møbelgenbrugsforretninger i Holstebro. Jeg fandt en pokkers masse jeg gerne ville have med hjem, men da jeg jo ikke ligefrem ejer en stationcar eller en bil med anhænger, så var jeg nødt til at begrænse mig 
Her er hvad jeg kunne klemme ind i Colt´en.

En ny lænestol i stedet for min gamle læderstol. Den var efterhånden slidt, Oskar havde kradset den op og så er jeg ikke så glad for sammensætningen af læder og bare ben, det klistrer! Jeg synes den er rigtig fin, og lidt kongelig at se på
Den kostede 175kr og var liiidt svær at klemme ind i bilen, men jeg klarede det 

Jeg købte desuden et fint lille bord, i mørkt brunt træ. Det var ret slidt og ikke så kønt at se på. Det var selvfølgelig underordnet, for det skulle helt klart males

Nu var der heller ikke mere plads i bilen, så jeg smuttede en tur i Jem og Fix for at købe spraymaling. Købte en hvid som grundfarve, en skriggrøn og noget klar beskyttende toplag.
Jeg fik ikke taget noget førbillede, for da jeg viste min far den, så gik der ikke lang tid inden, han liiiige skulle vise mig, hvordan jeg skulle slibe den, og så glemte jeg alt om kameraet

Bordet kostede 75kr og jeg købte spraymaling for ca 100kr.
Som så mange andre i blogland læser jeg også reklamer, og i denne uge var Nettos meget fristende


Jeg har selvfølgelig også været et smut i Netto i formiddags og købe akryl smykkeskrin og opbevaring. Jeg synes, de er super fede, og har længe håbet på at kunne finde en på tilbud. Dem jeg har kunnet finde på nettet har kostet alt for meget - Man er vel vestjyde
100kr for begge to, det er et godt køb - Og så synes jeg det er en rigtig fin detalje at opbevaringsdimsen passer ned i toppen af smykkeskrinet 
Skrevet af Ditte | Den 15. august 2010 kl. 13.07 | Kreativitet

Det har taget lige knap 14 dage fra jeg begyndte og til i dag, hvor jeg hæklede den sidste række, fik hæftet ender og syet den sammen.
Først var det meningen det bare skulle fungere som et almindeligt tørklæde, men jeg har valgt at sy enderne sammen, så det bliver en stor cirkel, der kan nå rundt to gange.
Jeg er rigtig godt tilfreds. 6 nøgler garn har jeg brugt. Jeg fandt det i min mors gemmer og det kostede omkring 10kr pr nøgle, så det er et billigt tørklæde må man sige

Jeg beklager den dårlige kvalitet. Billedet er taget med min mobil, da jeg var nødt til lige at sende en mms til min søster, så hun også kunne se det

Skrevet af Ditte | Den 4. august 2010 kl. 19.49 | Kreativitet

Siden sidst jeg skrev, er jeg begyndt på et nyt hækleprojekt, som I kan se på billedet ovenover. Det skal ende ud med at blive til et lækkert halstørklæde, der skal holde mig varm her til vinter
Garnet fandt jeg i min mors gemmer. Det er sokkegarn med 70% uld. Jeg fik ideen for længe siden faktisk, da jeg så min moster havde købt et tørklæde i samme stil, men som kostede en formue.
Jeg begyndte på det i går morges og har hæklet som en gal, hvilket betyder at jeg allerede har brugt 1 nøgle af hver farve

I dag har jeg været oppe på skolen og snakke med vores rektor. Jeg skal begynde i skole på mandag, og jeg GLÆDER mig!
Fuck alle dem der synes det er for tidligt, jeg står 100% inde for mit valg!Bagefter smuttede mor og jeg lige ind til byen, hvor jeg fik et par nye bukser
Jeg har lige været inde og prøve nogle af mine gamle bukser, og måtte igen smide et par ud i størrelse mini. Er faktisk gået 2 størrelser op i bukser, det er dejligt!Skrevet af Ditte | Den 31. juli 2010 kl. 15.26 | Kreativitet
SÅ! Så er jeg endelig færdige med mine to farvestrålende puder
De er blevet rigtig flotte, hvis jeg selv skal sige det 
Her er forsiden:

Det er en bedstemorfirkant, hvor jeg har hæklet rigtig mange runder i stedet for at stoppe efter 4-5 runder, som man gør ved de små lapper
Begge forstykker lavede jeg mens jeg var indlagt.Her er bagsiden:

I stedet for at hækle rundt og rundt, valgte jeg at lave striber på bagsiden. Det er samme princip som forstykkerne. På den ene pude er rækkerne tynde, og på den anden er de lidt tykkere.
Begge stykker har jeg hæklet efter jeg er kommet hjem. Den sidste har jeg hæklet på konstant de sidste par dage, så det var hurtig klaret

Begge puder måler 40x40cm og er hæklet sammen med grønt garn og lukkes med to knapper

Skrevet af Ditte | Den 19. juli 2010 kl. 14.05 | Kreativitet
Siden sidst er jeg kommet lidt videre med et par af mine hækleprojekter. Min skammel er som sagt færdig, så nu er jeg i gang med mine pudebetræk.

Her er forstykket til en lille pude - Tror den skal måle omkring 30-35cm, men det føles som om, det tager en evighed at komme hele vejen rundt. Det er også lidt kedeligt at hækle i hvid hele tiden
Men jeg synes den bliver rigtig fin!
Her er det første for/bagstykke til mine 40x40 puder, jeg tror, jeg er ca halvvejs

Skrevet af Ditte | Den 9. juli 2010 kl. 14.17 | Kreativitet

Jeg har besluttet mig for, at nu skal mine hækleprojekter altså færdiggøres. Det duer jo ikke at have så mange ufærdige ting liggende. De sidste par dage har jeg været i gang med mit betræk til min skammel, og i dag blev det færdigt
Jeg er rigtig godt tilfreds med det. Synes det er rigtig fint og retro
Måske skal de males engang, det kan jeg ikke helt bestemme mig for.Skrevet af Ditte | Den 16. juni 2010 kl. 17.59 | Kreativitet

Under min indlæggelse fik jeg fremkaldt en masse billeder, som jeg har taget, så jeg havde lidt at pynte mit værelse med. De skulle selvfølgelig ikke bare gemmes væk, da jeg kom hjem, så nu hænger de fint på væggen og repræsenterer nogle der betyder rigtig meget for mig

Plakaten er dog falmet lidt, da solen stod lige ind på værelset i Risskov

Skrevet af Ditte | Den 13. juni 2010 kl. 16.50 | Kreativitet
Jeg er ikke så god til at få afsluttet mine projekter, da jeg hele tiden finder nye ting der lige skal prøves af

Jeg har lige taget et par billeder, så i kan se hvad jeg hækler for tiden.

På det første billede ser I betrækket til min skammel. Det er ikke helt færdigt endnu, mangler den blå kant og montering.
Det næste billede er mine nyeste projekter. Det skal blive til pudebetræk - Engang


Disse to har jeg lavet imens jeg var indlagt i Risskov. De måler ca 40x40 og skal også være pudebetræk. Jeg regner med at der skal hækles stribede bagsidestykker til dem, så de kan vendes, alt efter hvad man lige føler for

Og nå ja - Jeg vil også lige vise denne her:

Det er en holder til mine hæklenåle, som jeg syede mens jeg var indlagt. Hæklenålene har jeg købt over ebay til ca 60kr for alle 14

Jeg hedder Ditte, er 19år og kommer fra Lemvig. Jeg bruger meget tid på at være kreativ - Jeg elsker at lave grafik, hjemmesider, programmere, sy, hækle, male, lave smykker, fotografere og bage.


